2003 -2015

Møllevængets Carton  (vores papsøn, opkaldt efter en fransk ordbog)

Far:    Søndervang Tarzan AF
Mor:    Kalløkke Celina

Da Tarzan var 11 år gammel blev han parret med Celina.
Det var en drømmeparring for os, både på baggrund af Celinas afstamning men også på baggrund af at vi havde gået på jagt med Michael og Celina i mange år, og derved kende hende godt.

Pga. Tarzans alder, var hans sædkvalitet ikke så god mere, så tiden var ved at være knap.
Vi bestilte 2 hvalpe efter parringen. Der kom to hvalpe men den ene døde under fødslen, og Carton måtte derfor vokse alene op hos en mod med masse af mælk. Så i ventetiden blev han en lille rund kugle.

Carton er en utrolig behagelig hund at arbejde med, og han gør alting for vores skyld.
Carton boede de første 9 år ude i hundegården, men da Sita døede, og det  hele blev så stille indenfor, blev han taget ind.
2 dage efter var han renligt, og 2 uger efter kunne han gå hele dagen indenfor uden opsyn.
Vores drenge er meget glade for Carton, men han har nu et særligt øje for hans mor, selv om han er faderens hund.

Når vi tager på jagt med ham, og vi begge har vores hunde med, går der ikke længe - så har Carton spottet hans mor, og så kommer han over og går på jagt for hende.

Da Carton var 1½ år gammel var han med på sin første store agerhønsejagt. Han havde kun haft få stand inden denne jagt.
Han havde på dagen mere end 35 stand for agerhøns, hvor han apporterede de fleste fugle selv. Jan kunne ikke få hænderne ned i flere dage, så glad var han.

Carton er spontan apportør og tager alt på sin vej. For et par år siden var vi på jagt, en hare blev anskudt fra en remisse. Han blev sendt afsted. Da han kom derud ville haren bokse, den var sprutlende ransende, men efter en tid, kom han til ryggen af den og tog den.
Da han kom tilbage var det med en helt stiv hare i munde, som slog ud til alle sider med forbenene.

Tag Carton med på fasanjagt, det er toppen, han finder, behandler og apportere fuglene og så er han TOTAL kold derpå. Vi var for 4 år siden på en større foreningsjagt, hvor der var besluttet at der skulle hunde udefra, så der blev bestilt spaniels til at komme og drive af. Vi kunne så tage vores hunde med som apportører. Carton og moderen fik lov til at drive som de eneste fra foreningen, og det blev gjort rigtigt godt. På et tidspunkt fik Jan og en anden hundefører fra klubben lov til at gå igennem med driverkæden. Fuglende sprøjtede omkring fødderne på Carton, men han var kold, tog stand og fik den op en efter en..... De to skytter fik skudt flere fugle heraf 3 dubler på opfløj, Carton apporterede og apporterede, da Winnie havde fugle i galjen og i hundesnoren (bukserne var ved at falde af), spurgte hun, Kan I ikke hjælper mig....... Og så var svaret - Du valgte selv at gå imellem os.... Så meget for ridderlighed. Efter jagten sagde en gammel hundefører og hundetræner - Hvorfor skal vi have hunde med udefra, når vi har sådan nogle hunde som Carton i foreningen. Nok den største hæder man som hundefører kan få.

Carton er en dejlig og effektiv jagthund, men han er og bliver aldrig en markprøvehund. Han går ikke stort nok, og når han blev stilt på markprøve - kikkede han op og giver blikket - DROP DET.
 
Han er meget forskellig fra hans far Tarzan, og han har altid kunnet blive dresseret, stort set ved kun at bruge kommandoer med munden.

Den sidste jagt.
Man ved den dag kommer, at man må tage afsked med sin kære jagthund.
Carton, som var efter Kalløkkes Celina og Søndervangs Tarzan, blev næsten 13 år, han havde et rigt jagtliv, med 100 vis af fugle på samvittigheden.
Vi har alle hver vores måde at gøre tingene på. Jeg lover mig selv, allerede den dag hunden kommer hjem som hvalp, at hos mig skal det være den sidste jagt.
Carton har været helt døv i et stykke tid og sidste vinter var hans gamle ben begyndt at... blive plaget af gigt, og han havde svært ved at komme ud af hundekassen, dagen efter en jagt.
Vi var enige om, at han ikke skulle have en vinter mere, både helbredsmæssigt, men også, når vi skulle se hans udtryk, når de andre skulle på jagt, en gang jagthund, altid jagthund.
Han har været en helt fantastisk jagthund/kammerat. Havde altid styr på agerhøns og fasaner, var en stabil apportør, drev på hals efter råvildt og hare, og kom altid hurtig tilbage. Alt i alt en rigtig god jagthund, som alle kunne have med at gøre.
I dag tog jeg ham med på hans sidste jagt.
Vi gik ned over marken som vi så tit gør. Jeg gav ham den sidste allé ordre, gammel vane, han kunne jo ikke høre mig. Med min arm vinkede jeg ham ud i terrænet. Hans gamle ben kunne kun lunde afsted, det var ingen problem at følge med ham.
Således gik vi en halv times tid. Han gik ikke så langt fra mig og kom lige forbi, hvor jeg bukkede mig ned og strøg en hånd gennem hans pels, sagde et par rosende ord, velvidende at han ikke kunne høre mig, men han kunne mærke mig.
Vi gik op mod et lille krat, hvor der næsten altid er fasaner. Carton gik ind i krattet, og der kom en fasan op. Han blev stående, og da jeg gik op bag ham, letter der en til.
Det var det sidste Carton oplevede. Han mødtes med sin mor og far på de evige jagtmarker, mens han gjorde det han elskede så højt; Nemlig jagt med sin fører. /jan