2005 - 2018

Tobølbjergs Dobbelt Aktion Agleaee (Kaldenavn Z, for det står der i hans øre)

Far: Nardour
Mor: Birtens Uovo

Ja, navnet kunne vi ikke udtale (det var ikke vores ide), så da vi kørte hjem med hunden, som vi fik på Winnis 35 års fødselsdag, var vi i vildrede - hvad skal han hedde????. Jan sagde, det skal være noget kort....., og da så tatovøren havde skrevet Z i hans øre,, ja så fik han dette navn.
Det er nok også den eneste Z´ ter vi får vi vores liv.

Z er fruens hund og det ved han......

Hvad kan man sige om Z... Han er en skøn hund at arbejde med, han er altid en glad hund og så er han nok kun 1 år oppe i hovedet. Når vi ikke er på jagt, har han kun to mål i livet - han elsker at lege og drille Carton, og så elsker han at knokle rundt ned i søen efter blishøns.

Han bor ude, men når han kommer ind, så ligger han sig ned, og man kan se ham tænke. Det var dejligt, hvad skal vi lave i dag mor. Må jeg godt se på.......

Han er en rigtig vandhund, og han bliver ikke kaldet BADEDYRET for ingenting. Slip ham ud og han løber lige ned i søen, hvor han kan tæske rundt i flere timer.
Han er meget svær at få op, og nogen gange ringer drengene til Winnie - Mor nu må du komme hjem og få dit badedyr op, vi kan ikke.

Når man henter ham, skal man så ikke kalde på ham, inden man kommer til søen, for så står han helt stille, halvt dækkende, så vi "ikke" kan se ham. Nogen gange er det heller ikke let inde i sivene. Men det skal være med fast stemme, at man kalder, og så skal han ses liiiiiiiige ind i øjenene. Når han så går med op igen..... Ja, så er det også med at have ham på kommando - for ellers løber han lige tilbage til søen og vi kan starte forfra....
Jo, han er en vandhund og der er ikke mange ænder, der får lov til at blive i vandet, når han har været der.

Z har en rigtig god stand, men kan være lidt svær i rejsningen. Hvis han er i tæt skov med fasaner, kan man tydeligt se det på ham, så sidder ørerne helt oppe på hovedet af ham, og en gang imellem kikker han på os og så kan man se ham sige - DER ER FASANER.

Z har været fruens trofaste jagthund siden hun fik ham og når man har Z med på jagt, er han altid genstand for undren - Hvad er det for en spaniels, med de farver.....


Den sidste jagt
Så kom dagen hvor den skønne Z, gik til de evige jagtmarker.
Z kom ind i  mit liv for 13 år siden, på min 35 års fødselsdag. En skøn lille tricolor han, med et alt for langt navn.
På vej hjem i bilen, blev vi enige om, at han skulle hedde noget kort, og da der stod Z i øret på ham, blev han navn slået fast.
Z forblev ene og alene min jagthund i alle årerne, og han blev aldrig voksen, men var uover mors "badedyr", ogeå en rigtig legeonkel, som alle dage har taget sig af vores hvalpe.
Z har også altid været med på jagtmesse på Gram Slot. Uanset hvilke hvalpe eller andre hunde, der blev sat ind til ham i kravlegården, passede han på dem, og lå gerne og sov sammen med dem.
På jagt "talte" vi samen. Havde han haft stand for fugle, og jeg ikke havde haft mulighed for resning sammen med ham, eller han kom tilbage efter en kort tur efter dyr, kom han altid tilbage med ørerne helt oppe på hovedet, og så begyndte han at snakke på hundesprog, og når jeg gav ham lov, var han på jagt igen. Da jeg fortalte jan dette, grinede han af mig, indtil han en dag selv oplevede det på nært hold.
Mors badedyr, kaldte drengene ham og med alle de timer han har svømmet rundt i vores søer, er det nok heller ikke forkert. Han har svømmet hundrevis af km efter ænder og blishøns, og når drengene ikke kunne kunne få ham op, ringede de og sace; Mor kom og hent dit badedyr, og så måtte jeg med fast stemme og øjenkontakt få ham op af vandet.
En gang imellem når han svøede rundt mellem sivene, kunne han tage stand for andereder, og når han havde vist mig, hvor de var, hentede jeg spand og vaders, og så kunne vi udruge ællinger, mens andemor lavede et nyt kuld.
Selv om hans trav stadig var en hund hun værdig, har han den sidste års tid mistet noget af hørelsen og øjnene har midstet deres klare skær. Og da han i vinters så småt begyndte at blive plaget gigten, ar beslutningen ikke så svært.
I lørdags gik han og jeg en sidste jagttur ned på marken, og selv om det ikke gik så hurtigt, nåede han allgevel laf to omgange at sætte to gamle løbendee fasankokke. Da fasanerne blev rejst, fik de lige en lille tur med på vejen.
Da vi kom hjem sad vi stille og roligt ude i aven, mens vi trænede sit og plads med alle de godbidder, som han havde lyst til.
Kære Z, nu ligger du til hvile sammen med din bedste kammerat i livet, Carton, kun 2 m fra det sted, hvor du havde din sidste stand, for den flotte gamle fasankok.
Z tak for den tid, vi fik sammen, du var en fantastisk jagthud, jeg vil aldrig glemme dig. 

/Winnie