1992-2004

Søndervang Tarzan AF - han lignede bare en tarzan da vi fik ham.

Far:   Stenhøj Nicki
Mor: Viki (Søster til Mille fra Odinvejs Kennelen)

Også kaldt HERTUEN, var vores første fælles hund.

Da vi flyttede sammen, gik der ikke længe inden ønsket om en fælleshund kom på tale. Vi kunne jo ikke blive ved med at hente vores gamle jagthunde, som boede hos vores forældre hjem til os.

Pengene var små, men da vi så var så dygtige at vinde en konkurrence, hvor vi fik 5000 kr. i hånden, var der ikke langt til handling.

Om sommeren var vi på Vorbasse marked, hvor vi så den kønneste og sødeste breton han, efter en stambogsført tæve og en hanhund hvis forældre også var stambogsført.

Dagen efter prøvede vi at ringe på den, og HELDIGVIS var den solgt.

Det var før internettets tid, så vi måtte i de gamle Jaghundeblade fra Münsterlænder tiden, og her fandt vi et nummer til Karsten Hinnerup, DBK´s avlsråd.

Karsten sendte os til Grenå, hvor der var hvalp efter en Viki. Hvalpene var 10 uger og der var 4 hanner at vælge imellem.

Vi kørte op og så på hvalpe, og faldt for Tarzan, en helt igennem selvstændig herrer, som kom med en fjer i munden, mens vi fik kaffe.

Tarzan blev trænet og trænet og der gik ikke lang, tid før han kunne det hele, det første år fik vi apporteringsprøve og deltog i B prøven (fik ikke nr. 2 due).

Kris og Ingelise to os under vingerne, og der gik ikke længe, inden vi også begyndte på markprøve. Tarzan kunne og ville, men han har altid været bedst på jagt.

Aldrig har vi mistet et stykke vildt på jagt, han var altid klar til jagt. Når de andre gik trætte - fortsatte Tarzan. Tarzan var en pæn hund  med CK, og så var han en personlighed uden lige.

En af de situationer man husker for altid var da en Apporteringsdommer, mens Tarzan var i vandet, gik bag ryggen på Jan. Jan undrede sig og spurgte........ ØH. Ja, sagde dommeren, jeg skulle bare se din fjernbetjening til hunden, det der er skide godt.

Tarzan var så god til ænder. Når han skulle drive ænder op, kom de 2 og 2 og ikke en hel flok af gangen, og alle blev hentet - han gav aldrig op.

Han var en fantastisk jagthund.

Man alt var ikke kun fryd og gammen. Han skulle som ung trænes RIGTIG meget, og det skulle hele hans liv holdes ved lige, da han ellers var meget selvstændig.

Tarzan blev aflivet som 12 årig - stok døv og mæt af dage.